Bliv frivillig

Har du lyst til at være en del af et givende fællesskab som frivillig? Kontakt Kirkens Korshærs leder Britt eller kom ind i varmestuen, værestedet eller en af vores butikker.

Gør som mig – bliv frivillig i Kirkens Korshær. Det giver mening, siger Thorben, der er frivillig i køkkenet.

 

Har du lyst til at yde en indsats i dit lokal område, hvor du med sikkerhed gør en forskel for udsatte borgere, kan du blive frivillig i Kirkens Korshær.

Du har flere muligheder:

  • I en af vores fire butikker. Her arbejdes der i to hold dagligt. Kontakt Torben på tlf.nr. 91896462 for butikkerne Goethesgade, Østergade og Stenager.
  • Som chauffør eller møbelafhenter i genbrugsbilen. Her består arbejdet i at hente og bringe møbler og andre brugbare effekter hos private, tømme tøjcontainere og køre varer mellem butikkerne.
  • I køkkenet i varmestuen. Her arbejdes der i to hold dagligt. Formiddagsholdet laver varm mad til de ca. 50 brugere, der dagligt spiser i varmestuen. Eftermiddagsholdet serverer maden, rydder op og laver eftermiddagskaffe. Kontakt Agnethe på tlf.nr. 74436102.
  • I Børnehjørnet i Nordborg. Som frivillig i familie arbejdet indhentes der børneattest, inden man kan starte som frivillig. Der vil være mulighed for hyggeligt samvær med børn og forældre, samt netværksskabende aktiviteter. Der vil ydermere være lette opgaver i forhold til at gå til hånde med at lave kaffe, rydde op, anrette morgenmad og på sigt fællespisning som tilberedes sammen med familierne. Kig ind i vores Børnehjørne i Nordborg eller kontakt os på 744306102
  • I Værestedet i Nordborg, er det en fordel, hvis du er vant til at omgås mennesker med særlige behov. Her er opgaverne at hjælpe med at anrette morgenmad, rydde op, lave kaffe og have nogen uforpligtende snakke. Kig ind i vores Værested i Nordborg eller kontakt os på 74436102