Varmestue

Varmestue Vøl-Bogade 8

Varmestue Kirkens Korshær Sønderborg

I varmestuen kan man komme mandag til fredag, hvis man har et behov for det. Dagen starter med en morgenandagt kl. 08.45 og mellem kl.9 og kl.10 er der gratis morgenmad. Mellem kl. 12 og 14 kan der købes dagens varme ret for 25 kr. Kaffe ad libitum koster 5 kr. per dag.

Hos os kan man mødes ganske uforpligtende og eksempelvis få en snak med en anden bruger kaffe, te m.v. Har man brug for hjælp, kan man trygt henvende sig til personalet, som altid er parate til at hjælpe. Det kan være et måltid mad, et bad, nyt tøj eller blot en snak om løst og fast.

Hver onsdag kommer korshærspræst Lis Ann i varmestuen, hvor hun holder andagt  kl.14.15, den sidste onsdag hver måned er der mulighed for at deltage i nadver. Inden andagten er der mulighed for en uforpligtende snak med Lis Ann.

Vi lægger vægt på at få nogle gode oplevelser sammen – derfor er der flere gange årligt ture ud af huset. Turene kan gå til Den gamle By i Århus, til julemarked i Tønder, på brombærplukning, fisketur eller andet. Vi tilstræber at rejse på ferietur en uge til udlandet en gang årligt. Derudover flyttes aktiviteterne til Iller Slot en lille uges tid i foråret, hvor brugerne i varmestuen og beboere på herberget har mulighed for overnatning og socialt samvær på en anden måde end i hverdagen. I denne uge vil varmestuen være lukket.

Om sommeren foregår meget af det sociale samvær i gården, hvor vi har en overdækket terrasse. Her er der bl.a. mulighed for at vi griller, får en kop kaffe, har en god snak, holder en andagt eller spiller en gang basketball.

Kom og få en snak med Bjarne eller Britt, hvis du gerne vil være bruger af vores varmestue eller kontakt os telefonisk.